Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
april 2002
Digital kulturpolitik
Sats på den digitale kunst og kultur: grundforskning, kunstnerisk udvikling, bedre IT-samfund og brug kunsten til at forstå den digitale teknologi
Læsernes love:
Denne måneds forslag lyder:
Et sats på den forskning og udvikling der ligger i den digitale
kunst og kultur.
Formål: At Danmark får en mere tidssvarende kunst og kultur
samt at vi via kunstnerisk udvikling og grundforskning får skabt rammerne
for et bedre IT samfund, hvor vi kan gøre os gældende i den digitale
kulturindustri samt bruge kunsten til kritisk at forstå og forholde os
indholds- og værdimæssigt til den digitale teknologi og den teknologiske
samfundsudvikling.
Hvad skal det koste? - 50 mio.
Hvor skal pengene komme fra: UMTS milliarder (statens salg) og teknologistøtte.
I 2001 udarbejdede en arbejdsgruppe under kulturministeriet redegørelsen kunst i netværkssamfundet.
Den endelige redegørelse blev - næsten symbolsk - offentliggjort 19. november, dagen før folketingsvalget. Og siden ændredes de politiske vinde som bekendt.
Men arbejdsgruppens redegørelse indeholder en lang række forslag som svarer til dette læserforslag:
Kulturministeriets udviklingsfond skal støtte såvel den digitale
kunst som netkunsten. Man skal sikre sig, at der i udvalget er
medlemmer med kompetence til at bedømme den nye kunst
at de eksisterende kunststøtteorganer opfordres til at støtte
netkunsten
at der hurtigst muligt etableres en form for støtteordning for
interaktiv fiktion
at Kulturministeriets uddannelsesråd gennemfører en kortlægning
af, i hvilken udstrækning de kunstneriske uddannelsesinstitutioner
lever op til krav om digitale kompetencer og udstyr. At institutionerne har tværfaglige
uddannelsestilbud, etablerer efteruddannelsestilbud og løbende erfaringsudveksling med de professionelle
produktionsmiljøer
at der oprettes et eller flere medieværksteder, hvor kunstnere
og andre, der har kvalificerede forslag til kunstneriske og kreative
digitale projekter, som ikke umiddelbart anses for at have
kommercielle muligheder, kan få adgang til digitalt udstyr og
vejledning i dets benyttelse i et tværfagligt miljø
at man etablerer og udvider både forsknings- og uddannelsessamarbejdet
inden for kunst, design og teknik med andre uddannelsesinstitutioner
at der oprettes 25 stipendier til kunstnere i tilknytning til
arbejdsophold ved et eller flere af de nuværende danske eller
udenlandske miljøer
Er dørene lukkede?
Forslagene fra arbejdsgruppen er i politisk forstand klart håndterlige. Men for at forslagene skal komme helskindet gennem, kræves at man kan passere en lang række væsentlige dørkarme:
Redegørelsen om kunst i netværksamfundet ses i høj grad som et SR-projekt (med kraftig betoning af R). Skal forslagene realiseres skal de "løftes" ud af en SR-retorik og fremstå som selvstændige VK-forslag. Det er værd at bemærke, at den nye kulturminister endnu ikke har forholdt sig til de digitale udfordringer.
Kulturministeriets Udviklingsfond er nedlagt. Umiddelbart er den kommende kunststøttestruktur (se kulturministerens cronik) mere velegnet til at støtte digital kunst, idet denne oftest netop bryder grænser. Strukturelt set er det ikke vanskeligt at støtte den digitale kunst.
Økonomisk set vil det dog blive vanskeligt. De kunstorganer som evt. skal støtte digital kunst er udsat for kraftige nedskæringer og har dermed et øget pres fra "gamle" støttemodtagere. Dette er i realiteten det klassiske dilemma, som med årene har ført til den knopskydning af nye forvaltningsorganer. Ønsker man politisk at støtte nye udtryksformer eller nye typer initiativer, kan man kun vanskeligt sikre dette gennem gamle strukturer - de har en tendens til at støtte gamle områder. Derfor etablerede man en Udviklingsfond, for eksempel. Under de nye politiske vinde, er det helt usandsynligt at forestille sig nye organer til at tage vare på den digitale kunst.
Reduktionen i antallet medlemmer i diverse kunstråd, gør det også vanskeligt at forestille sig, at der overhovedet er plads til "medlemmer med kompetence til at bedømme den nye kunst". Den nye kunst risikerer således at den principielle struktur er ideel - men at de økonomiske og politiske mekanismer forhindrer øget støtte.
Allerede under arbejdsgruppens arbejde var eksempelvis Dansk Forfatterforening stærkt kritisk, fordi man var bange for at offentlig støtte til interaktiv fiktion, vil gå ud over mulighederne for støtte til litteratur iøvrigt. Finanslovens nedskæringer har næppe overbevist forfatterne om at der skal støttes nyt og eksperimenterende. Og der er næppe mange politikere som vil vove at foreslå kulturpolitiske merbevillinger - som ikke går direkte til de nu ramte forfattere.
Statens salg af UMTS-licenser gav 4 mia kr. Heraf har man allerede afsat 1 mia, bl.a. 13 mio til digitalisering af kulturarven. Der er sund politisk logik i at kræve at f.eks. 2% af UMTS-pengene (80 mio) bruges til kultur. UMTS bliver et af de næste store teknologiske gennembrud som vil ramme danskerne. At samtidigt afsætte en del af statens indtægt til teknologibaseret kunst og forskning er ikke blot politisk-administrativt forsvarligt, men også teknologipolitisk logisk.
Den lange vej
Der vil fortsat i kulturministeriet være fokus på det digitale kunstområde. Filminstituttet har i forvejen et væsentligt arbejde på feltet, og man kan forestille sig at kravene til dette vil blive øget næste gang der skal forhandles resultatkontrakt med filminstituttet. Ligeledes må man forestille sig at de uddannelsesmæssige og forskningsmæssige perspektiver bliver fremmet. Det sker dog næppe som et resultat af politiske proklamationer og øgede finanslovsbevillinger, men snarere som et mildt pres fra de centrale aktører.
Søndag Aftens tænketank - læserne - kan hver måned stille forslag om nye love. Redaktionen tager ikke stilling til lovforslagene - men vi gennemfører en teknisk, økonomisk og politisk vurdering af forslagene.
Søndag Aften 04/2002
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
